Coaching & Terapi
Sandie Axdal Vilandt – Certificeret Terapeut og Coach
Føler du dig overvældet, fastlåst eller bare langt væk fra det liv, du ønsker? Måske fylder presset på arbejdet, måske glemmer du dig selv, fordi du tager dig af alle andre. Eller måske oplever du forringet livskvalitet uden helt at vide hvorfor.
Som din coach og terapeut står jeg klar til at støtte dig i præcis det, du gennemgår. Jeg vil støtte dig i at få indsigt i, hvad der ligger bag dine følelser, tanker og adfærdsmønstre, så du med konkrete redskaber kan gå efter dine ønsker og mål i livet.
Vi kan lære hele livet, og som voksen kan du få kendskab til gamle mønstre, der stadig styrer og påvirker dig i din hverdag. Din personlige udvikling starter, når du får bevidst indsigt i, hvad der står i vejen for dig – og det er netop det, jeg som din terapeut vil støtte dig til at få, i lige netop dit tempo.
Ønsker du øget livskvalitet og indflydelse på dit liv, dine tanker og følelser, så er coaching og terapi måske det helt rette for dig.
I mit arbejde som terapeut tager jeg udgangspunkt i biopsykologi og følelsesmæssig intelligens. Biopsykologien bygger på viden om, at vores følelser, tanker og adfærd er påvirket af både den medfødte biologiske arv og den sociale arv.
Måske aflyser du aldrig en aftale, selv når du er helt udkørt – fordi du som barn fik ros for at være den, der aldrig klagede. Din adfærd og dine mønstre er altså ikke tilfældige. Vores adfærd, tanker og følelser hænger sammen med, hvad du har lært, og din medfødte biologi. Det er nogle af de ting en terapeut som mig kan hjælpe dig med at forstå.
Når du vælger mig som coach og terapeut, ønsker jeg, at du føler dig tryg gennem hele forløbet. Derfor starter vi altid med en indledende samtale på 20 minutter. Den er gratis, og du vælger selv om du vil møde fysisk op, eller vi skal tage den telefonisk.
Tøv ikke med at ringe eller skrive en SMS på 23 72 69 60, sende mig en mail på sav@coaching-og-terapi.dk eller benytte min kontaktformular her. Jeg ved, at det kan tage mod at række ud til en professionel – derfor vender jeg tilbage hurtigst muligt.